Pind & Partnere har bred og mangeårig erfaring inden for lejeretten. Med vores faglighed og solide erfaring kan vi yde højt specialiseret rådgivning om alle aspekter af lejelovgivningen. Vi rådgiver både private og institutionelle lejere og udlejere samt udviklere, herunder internationale investorer og aktører, inden for både erhvervs- og boliglejeretten. Vi rådgiver om alle områder inden for erhvervs- og boliglejeretten, herunder forhandling og indgåelse af lejekontrakter, overtagelse af lejemål, rådgivning om eksisterende kontrakter, markedslejesager og andre reguleringsformer, opsigelse og ophævelse af lejemål samt i forbindelse med fraflytning af lejemål. Vi fører retssager omkring bolig- og erhvervslejeforhold og har et tæt samarbejde med flere af landets førende erhvervsmæglere, der gør, at vi tillige kan rådgive omkring den kommercielle del af et erhvervslejeforhold, således at værdien af en ejendom fastholdes og optimeres.
Med afsæt i denne omfattende specialistviden bistår vi også med blandt andet lejeretlig due diligence i forbindelse med ejendomstransaktioner, hvor vi – foruden skarp juridisk rådgivning – har fokus på strategisk og kommercielt holdbare løsninger. Vi underviser desuden både i lejeforhold og erhvervslejeforhold.
© 2024 Pind og Partnere – Vi løser sagen – Designet af Aveo web&marketing