Hvordan håndteres konkurser i byggeriet korrekt?

Der er lige nu historisk mange konkurser indenfor byggeri- og anlægsområdet.

Enhver konkurs – uanset hvem af byggeriets aktører, der måtte gå konkurs – har ofte stor betydning for eksempelvis fremdriften af byggeriet, hvorfor parterne har et presserende ønske om hurtigt at komme videre med en ny aktør, der kan færdiggøre byggesagen.

Men hvordan håndteres konkurser korrekt, når et AB-regelsæt er aftalt?

Det er ikke muligt ”bare” at ophæve en entrepriseaftale som følge af en parts konkurs.

Det følger nemlig af konkurslovens § 55, at konkursboet kan vælge indtræde i ”gensidigt bebyrdende aftaler”, hvilket en aftale baseret på AB-regelsættene typisk vil være.

I sådanne tillælde skal den ikke-konkursramte part afklare med konkursboet, om konkursboet ønsker at indtræde i entreprisekontrakten eller ej.

Ifølge AB92 § 42, stk. 2 skal konkursboet senest 5 dage efter skal oplyse, hvorvidt konkursboet vil indtræde i aftalen eller ej. Af AB18 § 61, stk. 2 fremgår det, at konkursboet skal vende tilbage ”uden ugrundet ophold”, hvilket vil sige straks.

Hvis konkursboet vælger at indtræde i aftalen (hvilket sjældent sker) fortsætter samarbejdet, og konkursboet er forpligtet til at levere den håndværksmæssige ydelser, der er aftalt, eller betale for, at den håndværksmæssige ydelse bliver udført. Arbejdet skal udføres i overensstemmelse med de vilkår, som fremgår af den oprindelige entrepriseaftale.

Hvis konkursboet vælger ikke at indtræde i aftalen (hvilket oftest sker), kan den ikke-konkursramte part hæve aftalen. Det fremgår af konkurslovens § 58, såvel som AB92 § 44 og AB18 § 63.

Den ikke-konkursramte part har herefter følgende opgaver:

1) Fremsendelse af en formel ophævelse, hvoraf det fremgår, at entrepriseaftalen er hævet med henvisning til den anden parts konkurs.

2) Omfanget, kvaliteten og mængden af evt. leverede materiale og allerede udført arbejde, skal dokumenteres ved en stadeforretning, som gennemføres i stil med en syns- og skønsforretning ved Voldgiftnævnet for byggeri og anlægsvirksomhed, hvis et AB-regelsæt er aftalt.

3) Anmodning om udbetaling af arbejdsgarantien, hvis stadeopgørelsen er i den ikke-konkursramte parts favør. En stillet arbejdsgaranti dækker som udgangspunkt alle krav i anledning af aftalen og aftaleforholdet, herunder også ved konkurs.

4) Anmeldelse af krav i konkursboet ved fremsendelse af kravet med tilhørende dokumentation til kurator, hvis stadeopgørelsen er i den ikke-konkursramte parts favør.

I forbindelse med, at staderegistrering igangsættes, og der anmodes om udbetaling af den stillede arbejdsgaranti, er det vigtigt at skrive til garantstilleren før staderegistrering afvikles og kræve garantien udbetalt (”trække på garantien”). Baggrunden herfor er, at gennemførelsen af stadeforretningen og udarbejdelsen af stadeprotokollen sidestilles med en afleveringsforretning og afleveringsprotokol, hvorved garantien automatisk nedskrives fra 15% til 10%, medmindre garantien allerede er krævet udbetalt.

Såfremt du har spørgsmål eller brug for sparring om en konkret sag, er du velkommen til at kontakte advokat Anders Troelsen, Jesper Nørgaard eller Mads Søby, der kan hjælpe dig eller dit firma med at få løst sagen. Læs i øvrigt også vores artikel om Konkurs i entrepriseforholdet – hvad betyder det for dig? – Pind og Partnere, hvor vi giver flere tips og tricks om, hvordan du forholder dig i forbindelse med en konkurs i byggeriet.