Af advokat Anders Troelsen

Med AB 18 er der givet byggeriets parter mulighed for en såkaldt hurtig afgørelse i visse typer af sager. Afgørelsen er bindende for parterne, medmindre den inden 8 uger indbringes for Voldgiftsretten.

I den konkrete sag havde en bygherre (almen boligforening) indgået aftale med en entreprenør om udskiftning af brugsvandsrør.

Forud for afgivelse af tilbud var de bydende indkaldt til en besigtigelse, hvor bygherres tekniske rådgiver også deltog.

Under besigtigelsen blev bl.a. omfanget af arbejderne drøftet, herunder prissætning af ydelserne.

Tilbudslisten var udformet således, at flere af ydelserne kunne prissættes under reguleringspriser.

Under arbejdernes udførelse opstod der uenighed om, hvorvidt tre typer af arbejder var ekstra arbejder, og hvordan de skulle afregnes.

Bygherre gjorde gældende, at alle tre typer arbejder var kontrakt arbejder og skulle afregnes i henhold til tilbudslistens mere generelle poster omhandlende udskiftning af brugsvandsrør og bygningsarbejder i lejlighederne.

Entreprenøren gjorde gældende, at to af de tre typer arbejder var ekstraarbejder, og at alle tre typer arbejder skulle afregnes efter reguleringspriser, dvs. ud over tilbuds- og kontraktsummen, hvilket tillige blev drøftet med bygherres rådgiver under besigtigelsen.

Med henvisning til AB18, § 68 stk. 1, litra a, indbragte entreprenøren sagen for Voldgiftsnævnet Byggeri og Anlæg med anmodning om en hurtig afgørelse.

I det skriftlige materiale der indgik i sagen, fremgik det, at bygherrens tekniske rådgiver i en efterfølgende e-mail delvist bekræftede entreprenørens oplysning om, hvad der var kontrakt arbejde, og hvordan arbejderne skulle prissættes.

På denne baggrund vurderedes det, at sagen var egnet til en hurtig afgørelse.

Den hurtige afgørelse blev behandlet af to opmænd med henholdvis juridisk og teknisk baggrund.

I forlængelse af skriftvekslingen meddelte opmændene, at man trods entreprenørens opfordring herom, ikke anså det for nødvendigt med en besigtigelse efter AB18 § 68, stk. 6.

I opmændenes afgørelse fremgår det bl.a., at udbudsmaterialet ikke var klart og entydigt, men at entreprenøren under besigtigelsen med den tekniske rådgiver burde have spurgt nærmere ind hertil. Opmændene fandt ligeledes, at entreprenøren uden forbehold afgav tilbud med en fast pris på arbejdernes udførelse, ligesom opmændene ikke tillagde den tekniske rådgivers oplysninger i en e-mail om omfanget og prissætning af arbejderne betydning. Bygherren blev herefter frifundet for entreprenørens krav.

Sagen blev herefter indbragt for Voldgiftsretten bestående af en juridisk dommer og to fagdommere.

For Voldgiftsretten blev der på sædvanlig vis afgivet forklaringer, herunder fra den tekniske rådgiver, der havde udarbejdet udbudsmaterialet, deltaget i den forudgående besigtigelse med entreprenørerne og sendt den pågældende mail med oplysning om arbejdernes omfang og prissætning. Det skriftlige grundlag for Voldgiftsretten var i vidt omfang identisk med det materiale, opmændene havde haft til rådighed.

Voldgiftsretten fandt ligesom opmændene, at udbudsmaterialet ikke var entydigt, men i modsætning til opmændene valgte Voldgiftsretten med henvisning til ”fast praksis”, at dette skulle komme bygherre til skade. Voldgiftsretten gav herefter entreprenøren medhold i ca. 60% af kravet.

På trods af at opmændene og Voldgiftsretten i det væsentligste havde det samme bilagsmateriale til rådighed kom de til to forskellige afgørelser. Det er på denne baggrund nærliggende at antage, at forklaringerne – herunder særligt entreprenørens og den tekniske rådgivers forklaring om omfanget af og prissætning af arbejderne – har spillet en afgørende rolle for at Voldgiftsretten kommer frem til et andet resultat.

Hurtige afgørelser er hurtige – fra anmodning om den hurtige afgørelse til der forelå en afgørelse, gik der kun 6,5 uger.

Ved vurdering af om en sag skal køres som en hurtig afgørelse eller en traditionel/forenklet voldgiftssag, bør det imidlertid ikke undervurderes, hvorvidt forklaringerne kan få en rolle. Selv om sagen fra start af kan synes egnet til skriftligt grundlag, kan omstændighederne ændre sig undervejs. Rådet herfra er derfor ikke at iværksætte hurtig afgørelse, hvis det ikke med høj grad af sikkerhed vurderes, at de mundtlige forklaringer er uden betydning. Vurderes det, at mundtlige forklaringer kan få en betydning, bør det kraftigt overvejes i stedet at igangsætte en traditionel eller forenklet voldgiftssag. Spørgsmål til afgørelserne kan ske til advokat Anders Troelsen, der førte sagerne for entreprenøren.