5 år for udbudsloven - hvad nu?

Udbudsloven har nu været igennem det forudsatte 5-års syn. Det er der kommet en rigtig spændende evalueringsrapport ud af fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Man kunne – set fra os i byggebranchen – have ønsket, at tilbudsloven var undergået et tilsvarende servicetjek i betragtning af, at tiden i den grad er løbet fra tilbudslovens bogstav, og de ret betydelige værdier der hele tiden strømmer gennem licitationerne i Danmark.

Men lad os kigge på rapporten. Der er naturligt nok en række overordnede signaler om hensyn til små og mellemstore virksomheder og samfundsansvar. Derudover drøfter rapporten behovet for mere praktisk begrundede ændringer af udbudsloven. Det sker på et kommercielt og juridisk ret interessant niveau. Der er en nærgående og kritisk bedømmelse af, hvilke begrænsninger udbudsdirektivet reelt sætter for national lovgivning. Rent konkret er der spændende overvejelser om en række forhold, hvor man aner, at styrelsen selv ser behov og mulighed ikke blot for bedre vejledning, men for egentlige nye lovregler. Her skal blot nævnes nogle enkelte problemstillinger, jeg som advokat, ofte bliver spurgt til:

Udbud med forhandling

Ca. 1/3 af alle offentlige bygge- og anlægsprojekter udbydes som udbud efter forhandling (pr. 2018). Det er vurderet at der både er behov og mulighed for regler om at ordregiver kan reducere antallet af tilbudsgivere allerede på baggrund af det første indledende tilbud. Endvidere kan der være grundlag for at udvide adgangen til at overgå til forhandlingsudbud efter et mislykket udbud til også at omfatte tilfælde hvor samtlige tilbudsgivere ikke opfylder egnethedskravene. Endelig kan det præciseres, at udbud med forhandling også kan begrundes i omstændighederne omkring selve gennemførelse af kontrakten (fx processen, tidsplan mv.)

Udelukkelsesgrunde

Det er vurderet, at der kan skabes klarhed over, hvornår udelukkelsesperioden på 2 år for de frivillige udelukkelsesgrunde påbegyndes. Endvidere kan det være hensigtsmæssigt at lade en central myndighed stå for vurderingen af, om en tilbudsgiver har foretaget self-cleaning. Endelig kan der ifølge styrelsen være behov og mulighed for at indføre regler om, at kontrakter kan bringes til ophør, hvis den vindende virksomhed omfattes af udelukkelsesgrunde efter tildeling og altså under opgavens udførelse.

Klagefrist, standstill og aktindsigt

Styrelsen vurderer, at fristen for klage over tildeling af rammeaftaler på 6 måneder er meget lang og måske bør forkortes. Styrelsen er dog samtidig opmærksom på, at aktindsigt ofte først modtages efter udløb af standstill eller klagefrister. Er klage indgivet til Klagenævnet for Udbud inden fristerne, er det dog ikke i praksis et reelt problem at supplere med nye klagegrunde, men klagegebyret på kr. 20.000 kan vise sig forgæves afholdt og der kan være spørgsmål om sagsomkostninger. Styrelsen anerkender, at der kan være behov for frister der gør, at aktindsigt kan være modtaget inden fristudløb. Dette kan betyde, at standstill-perioden forlænges.

Derudover indeholder rapporten interessante overvejelser om reglerne om kontraktændringer, berigtigelse af fejl i ansøgninger eller tilbud og annullation, ligesom behovet for klarere regler for udbud under tærskelværdien gennemgås. Samlet set er styrelsens rapport et velgennemarbejdet og spændende oplæg til den efterfølgende juridiske og politiske debat om eventuel revision af udbudsloven.

God debat!

Læs rapporten her: https://www.kfst.dk/media/2j1jv1o1/20210507-evaluering-af-udbudsloven.pdf

Del denne artikel

Flere artikler af forfatteren

Nyt AB-system

Udkastene til den nye AB-pakke er nu sent i høring. Pakken omfatter i første omgang alene en revision af ABR 89 og AB 92 i

Læs mere »

Den nye udbudslov

Udbudsloven, der trådte i kraft 1. januar 2016, ændrer i betydelig grad den måde vi gennemfører EU-udbud på. Ændringerne omfatter bl.a. følgende forhold: For det

Læs mere »