Skal man acceptere genskin fra naboens sortglaserede tagsten?

 I 00’erne var det utrolig populært med sortglaserede tagsten. Dog viste det sig hurtigt, at de glaserede tegl gav en række genskinsgener for naboer, som i visse tilfælde kan sammenlignes med ”at have en lampe lige i hovedet”, som skønsmanden i sagen formulerede det.

Højesteret har i for nyligt afsagt dom vedrørende den såkaldte naboretlige tålegrænse for genskin fra sortglaserede tegltag – og det bliver utvivlsomt ikke sidste gang, at sortglaserede tegl skal behandles ved domstolene! 

Højesteret har i dommen klart slået fast, at genskin fra naboens sortglaserede tag er en ”overskridelse af den naboretlige tålegrænse”, og derfor skal bringes til ophør inden tre måneder!Dommen er konkret begrundet, og der blev under sagen både redegjort for hvor og hvornår generne var til stede, men der kan dog udledes visse generelle retningslinjer for, hvornår gener fra genskin ikke skal accepteres.

Det er også værd at bemærke, at ejeren af det sortglaserede tegltag ikke handlede i strid med byggetekniske regler eller lokalplanen, og selvom offentligretlig regulering normalt indgår i afvejningen af generne, så var det konkret ikke tilstrækkeligt, til at afvejningen faldt ud til hans fordel. En kommunal byggegodkendelse er derfor ikke nødvendigvis tilstrækkeligt til slippe for at omlægge et generende tag, hvilket fremover nok kan give anledning til panderynker hos en del ejere af de omtalte tage.

Et andet punkt i dommen, der kan give anledning til panderynke og ejere af de sortglaserede tage er, at naboens krav ikke blev anset for bortfaldet ved passivitet, selvom naboen først klagede ca. syv år efter taget blev lagt. En del husejere vil derfor nok i den kommende tid undersøge, hvornår eget eller naboens sortglaserede tegltag blev lagt.

Hvis du har spørgsmål om naboretlige tålegrænser generelt eller konkret har spørgsmål om lovligheden af sortglaserede tegltage, kan du kontakte Mark Ruberg-Wurmsmrw@pplaw.dk eller 4027 5088.

 

Læs også